TRAUME
Mennesker, der oplever en potentiel livstruende situation, kan ende med at stå tilbage med et fysiologisk Traume.
Et sådant traume kan være forårsaget af en bilulykke, en faldulykke, en arbejdsulykke eller alle andre former for ulykker, hvor kroppen udsættes for en kraftig belastning. Traumet kan også opstå pga. længere tids sygdom og den traumatiseret person behøver ikke selv at have været syg. Det kan lige såvel være sygdom i de nære relationer. Den ramte person behøver ikke reelt objektivt set at have haft døden tæt inde på livet. Det er nok, at oplevelsen for personen er blevet oplevet som potentiel farlig. Ofte er situationens farlighed ubevidst for den ramte person, hvilket ses både ved voldsomme engangsoplevelser og ved stress opbygget over længere tid.
Et menneske, der er traumatiseret, oplever (udover de evt. fysiske skader, der er sket på kroppen) en lang række symptomer i krop og psyke. Symptomer som hovedpine, kronisk træthed, vredesudbrud, overfølsomhed overfor lyde eller pludselige bevægelser, hukommelsesbesvær, svært ved at overskue mange ting på en gang, selvmordstanker og diverse diffuse smerter rundt omkring i hele kroppen. Disse symptomer opstår, fordi det mest basale system i hjernen (hjernestammen) i den oprindelige situation, har fået aktiveret sit kamp/flugt/frys system og det efterflg. ikke er lykkedes systemet at vende tilbage til normalisering igen. Herved bliver kroppen ved med at reagere på omverdenen som om, at personen er i fare, hvilket udløser diverse symptomer og samtidig forhindrer kroppen i at helbrede de skader, der er sket i den oprindelige situation.
Det er vigtigt at pointere, at de psykologiske følgevirkninger er forårsaget af den fysiologiske ændring i hjernen og at bearbejdningen af det fysiologiske traume tager udgangspunkt i fysiologien og inddrager psykologien for igen at få de forskellige dele af hjernen til at kommunikere med hinanden, således at traumet kan opløses.
I et traume forløb består behandlingen af individuelle behandlinger af 1/2 til 1 times varrighed. I behandlinger arbejdes der manuelt i kroppen. Der arbejdes både med evt. fysiske skader, arvæv, etc. og ligeledes med strukturer i hjernen som holder systemet fastlåst i kamp/flugt/frys reaktionen. Det oprindelige traume bearbejdes også både fysisk i kroppen og i sindet.
Det er også muligt at deltage på det ugentlige Mærk Kroppen hold, hvor vi i en gruppe vha. vejrtrækningsøvelser og meditationer arbejder med igen at komme til at mærke kroppen og komme igennem de forskellige stadier i kamp/flugt/frys reaktionen, således at systemet kan normaliseres.
Der tilbydes i dette forløb også 3 gange Traume undervisning i løbet af hvilke kamp/flugt/frys reaktionen samt symptomer vil blive forklaret, således at den enkelte person kan finde hoved og hale i det hele og dermed begynde at forstå, hvorfor dagligdagen pludselig har forandret sig så drastiskt.
Pris:
1 time: 600 kr.
1/2 time: 300 kr.
ESPERGÆRDE FYSIOTERAPI & TRÆNINGSCENTER
ESPERGÆRDE FYSIOTERAPI NØRREMARKEN 3B 3060 ESPERGÆRDE 49 13 45 64 INFO@EFYS.DK