Willi Thal-Drexel

Willi Thal-Drexel

Fysioterapeut

Willi er uddannet i 2003 og har siden arbejdet både på privatklinik, for virksomheder og for forskellige fodboldklubber som FCK, Lyngby Boldklub, Randers FC og B93.


Willi er en vellidt, omhyggelig og professionel fysioterapeut med meget erfaring både inden for manuel behandling og genoptræning.


Han har stor erfaring med behandling af idræts- og overbelastningsskader og interesserer sig især for problemer i knæ og ankel/fod. Willi er en efterspurgt fysioterapeut til genoptræning af især knæskader og til genoptræning efter knæoperationer. Især menisk og ledbåndsskader samt generelle knæsmerter i forbindelse med sport. Han varetager vores kl. 7 morgen knæhold, hvor der bliver trænet igennem med fokus på genoptræning og styrke af knæ.


Mange smerter i kroppen skyldes, at vi går forkert på vores fødder. Willi har specialiseret sig i at undersøge føddernes stilling i forhold til resten af kroppen. Han kan vejlede dig i øvelser, der kan hjælpe med at rette op på føddernes stilling eller lave formstøbte indlæg til dine sko. Willi laver Supersole, som vi har rigtig gode erfaringer med.

Willi har hjulpet mange folk af med langvarige ankel/fodsmerter, især achillesene smerter og hælsporer.


Willi har fortløbende videreuddannet sig inden for Idrætsfysioterapien, Akupunktur, Tapening, Mulligans mobiliseringsteknikker og har taget kurser i manipulation ("knæk" af led). Willi har mange års erfaring som behandler og han har derfor samlet en stor viden inden for stort set hele fysioterapiens specialer. Han behandler derfor mange forskellige problematikker og diagnoser.



Willi er i Espergærde Fysioterapi alle hverdage og arbejder med tilskud fra sygesikringen.




Specielle kompetencer


Knæ og ankel/fodproblematikker: Især genoptræning efter skader eller operationer. Behandling af hælsporer.


Idrætsskader: Willi har erfaring med mange forskellige idræts- og overbelastningsskader. Han behandler manuelt samt vejleder dig i øvelser og genoptræning, så du hurtigst muligt kan vende tilbage til din sport igen.


Ryg og nakke smerter: Willi anvender bl.a. Mulligans mobiliserings teknikker og ved behov manipulation. Træning er ofte en vigtig del af ryg og nakke behandling og Willi varetager et ugentligt Ryghold.


Kinesiotape: Willi har i mange år brugt kinesiotape som en del af behandlingen enten for at aflaste eller stimulere vævet.


Supersole: Indlægssåle som Willi formstøber til dig.