Massage

MASSAGE

Massage kan indgå som en del af din fysioterapeutiske behandling, men vil sjældent stå alene.

Vi vil derfor anbefale dig at bestille tid hos en af vores dygtige massører, hvis du kun ønsker massage.


I Espergærde Fysioterapi kan du få massage enten som ren wellness eller som et supplement til din fysioterapeutiske behandling.Vi tilbyder fysiurgisk massage, wellness massage, bindevævsmassage og A.L.T (ansigstmassage).


Der ydes ikke sygesikringstilskud til massage.


Massører ved Espergærde fysioterapi:

Mona Hansen (massør) Giver fysiurgisk massage, wellness massage, bindevævsmassage og A.L.T ansigsts massage.

Inger K. Nielsen (fysioterapeut) Giver fysiurgisk massage og bruger massage som en del af sin fysioterapeutiske behandling.

Patricia Olsen (fys. stud) Giver fysiurgisk massage.


Wellness massage er massage og behandling til gavn for krop og sind. Målet er at blødgøre muskulaturen med behagelige strøg og få kroppen ned i en afslappet tilstand. Der kan også gåes i dybden og arbejdes med problematiske områder som har brug for at blive løsnet op.


Fysiurgisk massage er en massageform der typisk går lidt dybere i væv og muskulatur og er baseret på kroppens anatomi. Det er muligt at få en klassisk helkropsmassage eller fokusere mere i et område af kroppen hvor der er spændt eller problemer.


Bindevævsmassage er en blid massage, hvor terapeuten behandler bindevævet mellem hud og muskler. Nogle gange er det meget blidt og andre gange går det i dybden. Bindevævet hænger sammen fra top til tå og derfor behandles der ofte andre steder end kun lige der hvor man har ondt.

Hvis du ønsker en mere dybdegående behandling og analyse af dit bindevæv, vil vi anbefale vores kropsterapeut Tina Nordfjeld som er uddannet i Strukturel Integration (en bindevævsbehandling hvor hun benytter nogle teknikker der løsner bindevævet og samtidigt retter kroppen op, baseret på en stor viden om kroppens bindevævs linjer)


A.L.T er en naturlig ansigtsløftning helt uden fyldning, kniv, eller dyr kosmetik. Det er utrolig behageligt og afspænder krop og sind.

A.L.T står for Ansigts-Løftnings-Teknik og er en udvidet ansigtsmassage fordelt på 6 trin. Massagen regulerer spændingen i dine ansigtsmuskler, bevæger vævet og genskaber elasticiteten i din hud. Derfor kan det medføre at dit ansigt kommer til at se yngre og friskere ud. Metoden bruges også til folk der ønsker at lette symptomerne for spændingshovedpine, migræne, kronisk bihulebetændelse, acne, ar, synkebesvær, m.m.