Lisa W. H. Alstrup
Klinikejer, fysioterapeut
Lisa er uddannet fysioterapeut i 1998.
Lisa er en vellidt og erfaren fysioterapeut der har arbejdet på klinik i mange år. Hun blev medejer af Espergærde Fysioterapi i 2013. Tidligere har hun arbejdet i psykiatrien og på hospitaler, hvor hun har fået en bred fysioterapeutisk erfaring både fagligt og menneskeligt.
Lisa har en stor interesse for træning og personlig udvikling. Hun er uddannet personlig træner, yogalærer, mindfulness instruktør og Fascial Flow® underviser. Hun er samtidig certificeret livsstilscoach og har i en årrække arbejdet med livsstilsændringer.
Lisa vil i sin behandling som oftest kombinere manuel behandling og træning og har en holistisk tilgang til sine behandlinger, hvor samarbejdet mellem behandler og klient spiller en stor rolle i forhold til behandlingen.
Lisa har stor erfaring med holdtræning og varetager derfor flere hold på klinikken. Se holdplanen.
Lisa er at finde på klinikken mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.
Lisa arbejder ikke med tilskud fra sygesikringen, bortset fra enkelte hold.
Specielle kompetencer:
Træning: Specifik træningsvejledning både individuelt og på hold. Herunder genoptræning, personlig træning, pilates, yoga og Fascial Flow®.
Lisa er god til at vejlede og motivere til bevægelse og træning. Hvis du ønsker at gå på et af vores mange hold, kan Lisa hjælpe dig med at finde det, der passer til dig.
Artrose/slidgigt i knæ og hofter: Lisa er uddannet GLAiD terapeut og varetager derfor GLAiD holdene sammen med Sebastian og Anne-Mette.
Ryg smerter: Lisa varetager et ugentligt Ryg hold Pilates/core og er uddannet GLAiD Ryg terapeut på Syddansk Universitet.
Bindevævsbehandling (fasciebehandling): Lisa har særlig interesse og erfaring med bindevæv i bevægelse, som er en særlig måde at træne og bevæge sig på. Hun er uddannet Fascial Flow guide og bruger Fascial Flow® i sine behandlinger og på hold.
Yoga, meditation og mindfullness:
Lisa er uddannet Hatha yoga lærer og mindfulness instruktør og afholder bl.a. et årligt mindfulness forløb på klinikken.
Åndedrættet og afspænding:
Lisa har været på flere kurser og workshops om åndedrættet. Hun vejleder og behandler mennesker med åndedrætsproblematikker og i de vigtige sammenhænge der er med vores åndedræt og nervesystem. Hun underviser i åndedrætsøvelser bl.a. inspireret fra yogaen der kan hjælpe dig med en bedre vejrtrækning samt give øget velvære og afspænding i krop og sind.
Copyright © Espergærde Fysioterapi I/S